Dejlige Danmark

Igår tog vi på weekendophold med nogle venner. Vi kørte fra Horsens kl. 9.00 og endte først i Ribe. Jeg har været i Ribe en enkelt gang som barn, så ikke en by jeg kan huske.

Vejret var med os. Høj solskin.

Vi fandt Weis vinstue, hvor vi fik lidt at drikke og nød solen og de gamle huse.

Nogle af os var inde og se domkirken. Fantastisk bygningsværk.

Jeg er helt vild med at kigge på gamle bygninger og kirker. Det var håndværk, de lavede førhen. Det er flottere, end meget af det skrammel de laver idag. (Min mening).

Efter vi havde slentret lidt rundt, fandt vi et sted at spise frokost, inden turen gik til Rudbøl Grænsekro.

Da vi skulle køre fra Ribe, kom Peter til at køre lidt forkert, hvilket resulterede i, at vi kom rundt og så en masse flotte gamle huse i hyggelige gader.

Vi ankom til Rudbøl Grænsekro ca. 14.30. Vi var kørt i 2 biler, og vi var de første, der ankom. Alle borde var optagede udenfor, så vi fandt en bænk og nød udsigten, mens vi ventede på de sidste fire.

Efter vi alle otte var ankommet og havde tjekket ind, var der ledige borde udenfor. Så kunne vi sidde og nyde udsigten i det gode vejr, mens vi fik kaffe og kringle.

Efter kaffen gik vi alle en lille tur, til Tyskland. Vi endte på en kro to minutter fra grænseskiltet. Nogen var blevet tørstige. Og sørme om der ikke lå en Calle ved siden af. Der måtte jeg lige ind og handle lidt, selvom Peter og jeg lige har handlet ved grænsen sidste weekend. De havde sådan nogle gode tilbud. Hvilket så har resulteret i, at de gode tilbud må gemmes langt væk i et godt stykke tid, da den kjole jeg havde taget med til om aftenen, er krøbet gevaldigt i skabet, siden jeg brugte den sidst.🤔😞. Godt jeg havde taget rigeligt med tøj med.

Tilbage til hotellet sad vi alle otte og hyggede lidt inden aftensmaden.

Og sikke en middag. Hjemmerøget laks til forret.

Til hovedret fik vi kalvecoulotte.

til dessert var der dessertbord. Is, kager, chokomademousse og ost. Jeg nåede dog ikke at tage et billede, så det bliver et billede af en “blandet landhandel” på min tallerken.

Vi havde bestilt vinpakke, så vi tørstede ikke.

Musik til maden med efterfølgende dans. Vi havde en hyggelig og festlig aften og fik snakket en del med dem der sad ved nabobordene.

I morges var der lækker morgenbuffet inden turen gik hjemad. Hjem til min søde hund og vasketøj. Peter er taget på arbejde og jeg vil tage ud og besøge en veninde i aften.

Må i alle have en dejlig søndag aften.

De sidste dage i Kroatien.

Torsdag tilbragte vi ved poolen og en tur i havet.

Fredag tog vi tre “gamle” på udflugt. Vi kørte med bus til Pula by, hvor vi var inde og se amfiteatret. Det er noget mindre end Colosseum i Rom. Det er det 6. Største i verden.

Videre derfra tog guiden os rundt i den gamle bydel af Pula. Da vi fik lov at gå selv, gik vi om på markedet.

Amfiteater i Pula

Der solgte de frugt, grønt, krydderier, vin og masser af honning og olivenolie.

Vi fandt et hyggeligt sted at sidde lidt, men vi havde ikke så meget tid, så skulle vi mødes med guiden. Vi blev vist rundt i den gamle bydel og skulle derefter videre til Grzini, hvor vi ankom til en gård/hotel. Der fik vi frokost. Hjemmelavet suppe og to pastaretter, hvor pastaen var hjemmelavet. Det smagte rigtig dejligt. Og så kom regnen.

Foto fra restauranten.

Så blev der pludseligt langt til bussen. Vi skulle videre til byen Rovinj. En hyggelig by med mange smalle gader. Men igen havde vi ikke ret lang tid, så vi nåede ikke at se på butikker, til svigermors store ærgelse. Ja også lidt min, men jeg havde jo fået købt lidt, så trangen for at shoppe, var ikke så stor.

Efter vi havde været i Rovinj, ( som foregik i tørvejr) gik turen hjem til hotellet. En smuk tur på knap halvanden time.

Hjemme igen på hotellet stod den på aftensmad og en hyggesnak på terrassen og så var det sengetid.

Udsigt fra hvor vi fik morgenmad

Sidste dag på hotellet skulle vi tjekke ud kl. 10.00. Vi satte bagagen i det dertil indrettede rum og efter morgenmaden gik vi en tur ind til Rabac igen. Og da vi kom tilbage til hotellet, fik vi frokost og gik derefter i receptionen hvor vi sad og læste. Der var lige nogle timer, der skulle brændes af. Kl. 17 kom bussen og så var der en times kørsel til lufthavnen.

Vi landede i Kastrup kl. Ca 22.10 og var hjemme i Horsens kl. 02.30.

Det har været en dejlig ferie. Kroatien er et smukt land. Der ser rent og pænt ud. Få steder lå der affald, men slet ikke som herhjemme i Danmark.

Der har været en fantastisk service på hotellet. Der var sødt personale og alt blev holdt pænt og rent.

Og så er jeg kommet tættere på kærestens familie. Man lærer hinanden lidt bedre at kende, når man er sammen en hel uge. Så jeg kan kun sige, at jeg føler mig priviligeret. ❤

Mere ferie

Efter at det trak op til uvejr mandag aften, havde vi en blæsende og lidt kold dag igår.

Vi gik alle ind til byen Rabac om formiddagen.

Udsigten på vej til Rabac

Det er en utrolig smuk tur. Med vand på den ene side og små butikker og caféer på den anden side. Og jeg fik da også købt et par lette sommer bukser , en bluse og vi var inde at blive tanket op med lidt drikkevarer.

Da vi kom hjem til hotellet, gik vi til poolen igen. Meen det var lige en anelse koldt at ligge der.

Efter aftensmaden var vi til underholdning med kaptajn T. Og der var diplom til de børn, der havde udfyldt et ark, der viste at de havde smagt på/spist noget nyt og/eller sundt. Så Peters barnebarn måtte op på scenen og modtage et diplom. Og det klarede han rigtig godt. Stolt så han ud, den bette. 😃

Idag var vi tre gamle en tur ind til byen igen. Vi skulle lige bytte min bluse, jeg havde købt igår, da den var for lille og fandt derefter en båd, som vi tog en rundtur med på ca. 2 1/2 time.

På vej ind til byen
Hotellet set fra båden.
Lækkert vand.

Om bord på båden var der sodavand og vin med i prisen. En halvliters øl kostede 20 kuna. Det svarer ca. til 20 kr. Prisen på sejlturen var 100 kuna pr. person. Billigt hvis man spørger mig.

Efter endt sejltur skulle vi have frokost. Det endte med sådan en her:

Mums den var go.

Og så lige et glas vin på vejen hjem efter lidt shopping.

Et glas vin med dertilhørende udsigt.

Hjemme på hotellet igen. Peter og jeg skulle lige ned og bade i havet, have et brusebad og så var der aftensmad. I aften stod den på italiensk tema.

Lidt af hvert fra det italienske køkken.

Alt ialt endnu et par skønne dage. Jeg glæder mig til de sidste to en halv dage hernede. 😃.

Ferie.

Lørdag aften ankom vi til Pula i Kroatien. Det har været en længe ventet ferie med min kæreste, hans mor, datter, svigersøn, og barnebarn på knap 3 år. Jeg har glædet mig rigtig meget.

Dog var det første gang, jeg skulle på ferie, hvor jeg slet ikke var klar med noget som helst. Torsdag skrev jeg en huskeliste og fredag pakkede jeg min kuffert. Hunden blev kørt ned til min søster og der skulle lige styr på huset, inden det skulle forlades. Så det var en lidt stressende fredag.

Men vi har taget revance. Lørdag aften ankom vi til hotellet i Rabac ca. 21.20, fik tjekket ind og gik i restauranten og fik aftensmad. Op på værelserne og fik pakket ud og så var det tid til at sove.

Søndag morgen vågnede vi kl. 7.00. Peters lille barnebarn bankede på døren.

Udsigt fra værelset.

Så det var tidlig morgenmad og så ud til poolen.

Her lå vi så det meste af dagen. Ved saltvandspoolen. Vi har all inklusive, så vi kan hente mad og drikkevarer hele tiden. Det er luksus.

Idag har vi ligget ved en pool med klorvand. Den lille har suset ned ad vandrutschebanerne mange mange gange. Også sammen med sin morfar.

Min kæreste og jeg var nede og bade i havet nogle gange ( der er desværre mange sten, så ikke så nemt at gå ud i vandet), men lækkert klart og rent vand. Og varmt. Vi har ca 31 grader varme.

Her er utrolig smukt, og jeg glæder mig til at komme ind til byen og se lidt mere. Det gør vi måske imorgen.

Lige nu er vi bare trætte efter al den sol, friske luft og baden. Nå ja og underholdning. Vi var med barnebarnet oppe og se bamseshow.

Så nu må vi heller få lidt søvn. Så vi er klar til endnu en dejlig dag i Kroatien.

Havevandring i kvarteret.

I weekenden havde vi havevandring med nogle af naboerne. Vi skulle rundt i seks haver, før vi ville ende i vores have.

Min kæreste og jeg har ikke været med før, så vi var lidt spændt på, hvad det nu var for noget.

Vejret var ikke helt med os, men den første nabo vi skulle ind til, havde sat nogle brædder op og lagt en presenning henover. Så var der tørvejr. Og der blev serveret tre forskellige slags gin. Opblandet med tonic.

Vi fik set haven Og hilst på alle.

Næste have. Drinks med gin igen.

Vi var ca tre kvarter hvert sted. Og det er en hyggelig måde at lære naboerne bedre at kende på. Der blev snakket på kryds og tværs.

Tredje have stod den på apereol

Lidt have fik jeg da set. Men det gik vist mest op i at snakke og drikke.

Næste have stod den for mit vedkomne på øl. Der var ellers drinks med gin lavet på morbær. Meeen jeg er ikke vant til alkohol, så måtte holde lidt igen.

Drink med gin lavet på morbær.

I den femte have stod den på forskellige øl. Jeg smagte en blå hjemmebygget øl.

I sjette have var der spansk kaffedrinks. Den fik jeg dog ikke noget af. Men jeg endte i stedet med fire af de andre “koner” på værtshus til en enkelt øl. Det var lidt af et sidespring. Men helt dejligt at få snakket med dem. Jeg er jo stadig ny i kvarteret.

Klar til fællesgrill

Tilbage igen. Så var det tid, til at slutte i vores have. Der skulle vi grille. Alle havde selv mad med, men min kæreste havde smidt to kamstege på grillen til deling og jeg havde bagt chokoladekage til senere.

Klar til fællesspisning med naboerne.

Alt i alt en dejlig dag med søde mennesker fra kvarteret af. Det er nok noget, jeg vil komme til at savne, den dag huset bliver solgt. For Ja det er til salg. Vi vil gerne finde et fælles hus. Men så længe vi bor her, kan vi lige så godt nyde det gode naboskab. 😉

Fra nøjsomhed til overforbrug.

Sidder og læser i mit nye ugeblad hendes verden. Der er en artikel : Velkommen til de gamle dyder! Hvor man møder Ann-alicia der finder glæde i, at holde hus som hendes mormor gjorde. At lave mad fra bunden og få noget ud af alle råvarerne, i stedet for at kassere mad. Nogle ældre kvinder fortæller om nøjsomhed. At passe på sine ting og få noget ud af næsten ingenting.

Det kunne vi godt have brug for at lære noget om idag. I en tid med overforbrug. Jeg selv inklusiv.

Jeg har en svaghed for tøj. Og når jeg kigger ind i skabet, tænker jeg: Nu skal jeg ikke købe mere, for jeg når ikke at få det brugt ret meget. Men jeg kommer alligevel til at købe noget, når jeg falder over nogle gode tilbud.

Men jeg er ikke god til at smide mad ud. Har jeg noget brød i overskud, så tørrer jeg det til rasp og kommer det i en glaskrukke. Så sparer jeg også den plastikpose, som køberasp er i.

Har vi en god rest kogte kartofler og en rest kød, så står den på biksemad.

Jeg har haft rabarber i min tidligere have og der lavede jeg rabarbergrød eller trifli. Og jeg fik tit æbler fra naboen, som jeg lavede æblegrød eller æbleflæsk af.

Jeg køber så vidt muligt økologisk og fra dyr, der har haft et godt liv.

Jeg fylder vaskemaskinen i stedet for at vaske et par bluser ad gangen. Men jeg kunne sikkert gøre meget mere, for at passe på vores ressourcer.

Og hvor har vi meget spild i vores rige lande. Når jeg går tur med hunden, kan jeg se haver, hvor der ligger, æbler og rådner på jorden og vi hører hele tiden om butikker, der smider mad, kaffe, vin, sæbe, sutter, chips og alt muligt ud.

Mad og ting der kunne være brugt.

I tider hvor der har været krig og fattigdom, har man formået at udnytte alt. Sikkert for at kunne overleve. Det kan vi ikke finde ud af idag. Vi vil nok få et chok, hvis økonomien brast i de vestlige lande, for så skal vi til at tænke meget kreativt. Men det vil måske være sundt.

Jeg har fået fortalt, at folk i gamle dage gik og samlede hestepærer op på gaden. Det kunne de bruge til gødning. Idag smider folk pant dåser og flasker overalt. Sågar dåser med indhold. De skal videre og gider ikke slæbe det med. Det vidner om, at vi ikke mangler penge idag.

I en tid, hvor vi kan købe alt, på næsten alle tider af døgnet og uden penge(man tager bare et kviklån), har vi jo alt, hvad vi behøver og meget mere til. Men er vi lykkeligere?

Jo det er da dejligt, at man bare kan gå ud og købe. Men jeg tror tit glæden ville holde lidt længere, hvis det er noget man har sparet op til. Og noget man også har brug for.

Da jeg var barn arvede jeg tøj fra min søster og fra nogen vi kendte. Det var helt almindeligt dengang.

Jeg husker stadig til min fødselsdag ( syv eller otte år), hvor jeg fik en helt ny jakke. Jeg var simpelthen bare så glad. Jeg kan næsten huske hvordan den så ud.

Min mormor stod altid i køkkenet og lavede mad fra bunden. Og jordbærgrød. Vi fik tit jordbærgrød. Der var altid hjemmebagt kage og tit hjemmebagt franskbrød. Men slik fik vi ikke så meget af. Men vi manglede det heller ikke. For vi blev fyldt op med god hjemmelavet mad. Og der blev ikke smidt noget ud.

Hvor jeg da savner den tid.

Jeg vil ønske, at vi kunne blive lidt bedre til, at udnytte vores ressourcer. Både for jordens skyld men også for vores egen skyld.

Nu vil jeg nyde livet lidt, uden dårlig samvittighed.

Sidder her ude på vores hyggelige altan. Klokken er 21.54. Og der er omkring 21 grader. Kaffen er lige hældt op og mit nye ugeblad ligger klar med kryds og tværs.

Sommeraften på altanen

Jeg har nu gået ledig i fire uger og er igang med den femte uge. D. 5. august starter jeg i vikariat igen. Det glæder jeg mig til. Men jeg har besluttet, at jeg vil nyde den her sidste uge fuldt ud.

De andre uger har jeg selvfølgelig søgt arbejde, men der er ikke så meget indenfor det område, jeg gerne vil arbejde, så jeg har været noget frustreret. Og jeg har svært ved, at lægge hele sjælen i en ansøgning til et arbejde, som jeg ikke kan se mig selv i. Især når jeg har et vikariat at se frem til. Jeg vil jo så nødig skulle melde fra overfor dem.

Og jeg render konstant rundt med dårlig samvittighed over, at jeg “bare” går og daller rundt, mens kæresten arbejder. Bevares, jeg gør rent og laver mad osv. Alligevel tager den ene dag den anden, uden at jeg synes, at jeg virkelig får udrettet noget. Men nu skal det være slut. Jeg har søgt en stilling idag, fået vasket tøj og handlet. Ellers har jeg bare slappet af. Været ved stranden med hunden, ligget og læst i haven og nærmest ikke lavet en dyt. Og jeg har slet ikke haft det dårligt over det.

Min lille Asta ❤

Da min kæreste kom hjem tog vi til stranden, for bade. Det var så skønt. Da vi kom hjem, fil vi et bad og lavet aftensmad. Han er nu blevet puttet tidligt, da han skal op kl. 03.00.

Så nu sidder jeg her og hygger mig.

Imorgen er det atter tid til jobsøgning.

Ha en dejlig aften😀

Til bryllups ceremoni ved min niece.

Igår var vi til den smukkeste bryllupsceremoni, der blev holdt ved en skov.

Parret blev viet på rådhuset i onsdags, da datoen har stor betydning for dem begge.

Vi ankom kl. 11.30 og hilste på de andre gæster og fik velkomstdrinks, frugt og lækre små kager som min niece selv havde bagt/lavet.

Velkomstdrinks.

Brudeparret kom kl. 12.00 i en åben amerikanerbil. Deres hund stod klar med en blomst om halsen. Den skulle gå bag dem hen til den æresport de skulle stå under, under vielsen.

Vi havde små poser med fuglefrø i stedet for ris (Da vi var ude i naturen) som vi kastede efter dem, da vielsen var overstået.

Bagefter var det tid til fotografering af parret og alle gæster. Og så lidt tid til at snakke og nyde noget mere frugt og drinks inden maden.

Festen blev holdt i et smukt pyntet telt. Parret havde selv dækket op og lavet pynt.

Det smukke pynt.

Middagen var helstegt pattegris med lækkert tilbehør.

Under middagen blev der holdt nogle meget personlige taler, så moster her fik tårer i øjnene flere gange.

En lille quiz blev det også til.

Efter middagen var det tid til, at få taget en masse billeder udenfor teltet og slappe af.

Og så kom tiden, hvor vi skulle have kage og kaffe. OG SIKKE EN KAGE.

Wow den var bare så flot.

Under kaffen fik vi også resultatet af quizzen.

Timerne gik og pludselig var det tid til skrub af mad. Hotdogs. Min niece havde selv bagt brødene, lavet ristet løg og der var hjemmelavet agurkesalat.

Mums.

Så alt i alt en helt igennem fantastisk bryllupsfest for de to unge smukke mennesker.

To søde mennesker der har livet foran sig. Og jeg ønsker dem al mulig lykke på deres vej. ❤🥂🍾.

Hurra for de sociale medier.

Var i Ebeltoft idag med en veninde. Jeg havde set nogle stole på Instagram, som jeg tænkte lige ville passe til altanen. Min kæreste var træt af de stole og det lille bord der stod deroppe.

Jeg fik købt to grønne stole i jern/ metal og et gammelt klapbord i træ.

Nyt brugt

Det passer bedre til vores lille altan. Knap så klodset. Og det gode ved det er, at det er genbrug.

Jeg håber vi kan få det til at passe ind, den dag vi får solgt huset og får købt et andet fælles hus.

Men den tid og glæde. Nu venter jeg bare på, at det bliver tørvejr, så jeg/vi kan nyde en kop kaffe eller et glas vin på altanen og nyde vores nye genbrugsmøbler.

Og så vil jeg se efter mere genbrug på Instagram. 😉

Buket fra haven

Lidt blomster fra haven pynter også.

Min søn er blevet student 😃😃😃

I tirsdags blev min den yngste HF student.

Den meget stolte mor med sin lige så stolte søn.

Det er en stor dag for de unge mennesker. Men nok lige så stor en dag for os som forældre.

Da jeg gik ud af folkeskolen, tog jeg en EFG-handel og kontor. Den tog et år. Mange af mine venner læste videre og fik en HH.

Dengang var jeg lidt i tvivl om, hvad jeg ville. Men det var nok mest butik, jeg havde lyst til på det tidspunkt. Men jeg havde heller ikke troen på, at jeg var dygtig nok til at læse videre.

Det havde min søn heldigvis. Selvom han måtte forlade en drømmeuddannelse som elektriker, som han desværre ikke kunne holde til. Og min datter som blev student i 2015. Hun læser idag til bygningskonstruktør og er lige blevet færdig med fjerde semester.

Så jo, jeg er mega stolt. Stolt af mine to unger som heldigvis tror på dem selv, som har troen og viljen til at læse videre.

Og så kan jeg kun håbe, at de får et arbejde, hvor de ikke skal knokle i mange år, inden de kan gå på pension.

Havde mine børn fået en uddannelse som håndværker, social og sundhedshjælper eller lignende, så havde jeg også været stolt. For det er jo ligemeget hvad man laver, bare man er glad for det.

Men jeg er nok lidt ekstra stolt nu de begge har fået en studenterhue, fordi jeg ikke selv har opnået det.

Så tillykke med huen min dreng. Du har fortjent den ❤