Efter at det trak op til uvejr mandag aften, havde vi en blæsende og lidt kold dag igår.
Vi gik alle ind til byen Rabac om formiddagen.


Det er en utrolig smuk tur. Med vand på den ene side og små butikker og caféer på den anden side. Og jeg fik da også købt et par lette sommer bukser , en bluse og vi var inde at blive tanket op med lidt drikkevarer.
Da vi kom hjem til hotellet, gik vi til poolen igen. Meen det var lige en anelse koldt at ligge der.
Efter aftensmaden var vi til underholdning med kaptajn T. Og der var diplom til de børn, der havde udfyldt et ark, der viste at de havde smagt på/spist noget nyt og/eller sundt. Så Peters barnebarn måtte op på scenen og modtage et diplom. Og det klarede han rigtig godt. Stolt så han ud, den bette. 😃
Idag var vi tre gamle en tur ind til byen igen. Vi skulle lige bytte min bluse, jeg havde købt igår, da den var for lille og fandt derefter en båd, som vi tog en rundtur med på ca. 2 1/2 time.




Om bord på båden var der sodavand og vin med i prisen. En halvliters øl kostede 20 kuna. Det svarer ca. til 20 kr. Prisen på sejlturen var 100 kuna pr. person. Billigt hvis man spørger mig.
Efter endt sejltur skulle vi have frokost. Det endte med sådan en her:

Og så lige et glas vin på vejen hjem efter lidt shopping.

Hjemme på hotellet igen. Peter og jeg skulle lige ned og bade i havet, have et brusebad og så var der aftensmad. I aften stod den på italiensk tema.

Alt ialt endnu et par skønne dage. Jeg glæder mig til de sidste to en halv dage hernede. 😃.