Dejlige Danmark

Igår tog vi på weekendophold med nogle venner. Vi kørte fra Horsens kl. 9.00 og endte først i Ribe. Jeg har været i Ribe en enkelt gang som barn, så ikke en by jeg kan huske.

Vejret var med os. Høj solskin.

Vi fandt Weis vinstue, hvor vi fik lidt at drikke og nød solen og de gamle huse.

Nogle af os var inde og se domkirken. Fantastisk bygningsværk.

Jeg er helt vild med at kigge på gamle bygninger og kirker. Det var håndværk, de lavede førhen. Det er flottere, end meget af det skrammel de laver idag. (Min mening).

Efter vi havde slentret lidt rundt, fandt vi et sted at spise frokost, inden turen gik til Rudbøl Grænsekro.

Da vi skulle køre fra Ribe, kom Peter til at køre lidt forkert, hvilket resulterede i, at vi kom rundt og så en masse flotte gamle huse i hyggelige gader.

Vi ankom til Rudbøl Grænsekro ca. 14.30. Vi var kørt i 2 biler, og vi var de første, der ankom. Alle borde var optagede udenfor, så vi fandt en bænk og nød udsigten, mens vi ventede på de sidste fire.

Efter vi alle otte var ankommet og havde tjekket ind, var der ledige borde udenfor. Så kunne vi sidde og nyde udsigten i det gode vejr, mens vi fik kaffe og kringle.

Efter kaffen gik vi alle en lille tur, til Tyskland. Vi endte på en kro to minutter fra grænseskiltet. Nogen var blevet tørstige. Og sørme om der ikke lå en Calle ved siden af. Der måtte jeg lige ind og handle lidt, selvom Peter og jeg lige har handlet ved grænsen sidste weekend. De havde sådan nogle gode tilbud. Hvilket så har resulteret i, at de gode tilbud må gemmes langt væk i et godt stykke tid, da den kjole jeg havde taget med til om aftenen, er krøbet gevaldigt i skabet, siden jeg brugte den sidst.🤔😞. Godt jeg havde taget rigeligt med tøj med.

Tilbage til hotellet sad vi alle otte og hyggede lidt inden aftensmaden.

Og sikke en middag. Hjemmerøget laks til forret.

Til hovedret fik vi kalvecoulotte.

Til dessert var ta’selvbord. Is, kager, chokolademousse og ost. Jeg nåede dog ikke at tage et billede af det fine ta’selvbord, så det bliver et billede af en “blandet landhandel” på min tallerken.

Vi havde bestilt vinpakke, så vi tørstede ikke.

Musik til maden med efterfølgende dans. Vi havde en hyggelig og festlig aften og fik snakket en del med dem der sad ved nabobordene.

I morges var der lækker morgenbuffet inden turen gik hjemad. Hjem til min søde hund og vasketøj. Peter er taget på arbejde og jeg vil tage ud og besøge en veninde i aften.

Må i alle have en dejlig søndag aften.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s