Er vi mennesker begærlige eller er det naturligt at hamstre?

I og med jeg ikke skulle arbejde idag, og Matas skulle genåbne inde i centeret med ny butik, så tænkte jeg, at jeg ville derind.

De første 100 kunder der købte for 300 kr ville nemlig få en goodiebag til en værdi af 400 kr. Så tænkte at jeg ville prøve. Jeg skulle alligevel have noget derinde, som jeg stod og manglede.

Jeg regnede faktisk med, at der ville være en mega lang kø allerede kl. 9.30. De ville åbne kl. 10.00. Men der sad bare et par damer på en bænk. Jeg gik lidt rundt, og da den første stillede sig op foran butikken, gik jeg derhen. Der gik ikke lang tid før, at der var en lang kø. Jeg var nummer 4 i køen.

Bagved stod nogle damer. Den ene spurgte om man fik et nummer? Det kunne jeg ikke svare på. Damerne blev ved med at snakke om, at man burde få et nummer. De har selvfølgelig været bange for, at de ikke kunne nå at få en goodiebag.

Da butikschefen havde budt velkommen og åbnet op og vi kom ind, foregik det heldigvis stille og roligt. Jeg havde lidt frygtet, at folk ville gå amok.

Jeg fandt hurtigt det jeg skulle have. Først en deodorant. Og så nogle produkter fra Nilens Jord. Og da jeg tog to stk, fik jeg en lille gave fra firmaet. Ikke dårligt.

Jeg gik hen i køen, og der var stadig rigeligt med goodiebags. Så jeg var en af de heldige.

Rigtig dejligt med noget forkælelse. Men jeg kommer til at tænke på, hvor begærlige vi som mennesker kan blive. De to damer bag ved mig, ville sikkert være blevet sure, hvis de ikke nåede at få en goodiebag. Jeg selv ville nok også være blevet lidt ærgerlig, selvom jeg ikke havde regnet med at få en. Og det værste er jo, at vi ikke aner, om vi kan bruge noget i den goodiebag.

Det er lidt utroligt, er det ik’ ?

Det må være noget, der ligger i generne fra meget gamle dage. At vi skal hamstre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s