Forbrug/overforbrug

Der bliver skrevet meget om vi menneskers overforbrug på kloden. Vi køber som aldrig før. Vi har allerede forbrugt som havde vi 1,7 jordklode til rådighed. Og danskerne er rigtig gode til at forbruge. Vi forbruger, som havde vi 3,6 jordkloder til rådighed,viser en undersøgelse tilbage fra 2017.

Lige for tiden læser jeg en del om folk, der går den anden vej. De vil leve minimalistisk og ikke købe mere end de virkelig har brug for og køber gerne genbrug. Hvilket har fået mig til at tænke over, hvor mange ting jeg selv har. Og hvor meget tøj jeg har hængende, som jeg næsten aldrig bruger.

Så nu vil jeg prøve at minimere mine tøjindkøb. Lige for tiden er det ikke så svært, da jeg er igang med at købe julegaver. Jeg elsker ellers at gå og kigge vinduer. Og så sker det jo, at der er noget, der frister.

Jeg har selv været igang med at sortere noget tøj til genbrug. Noget som ikke gjorde mig godt. Tøj hvis farver gjorde mig bleg eller noget jeg egentlig ikke kunne lide at gå i. Og så har jeg lagt en del sommertøj bagest i skabet. Det har givet mig et bedre overblik over, hvad jeg har til årstiden. Og jeg kan ligefrem se, hvad jeg har. Skønt. Nu er jeg så begyndt at bruge noget, der har hængt længe.

Så mit mål er, at bruge det jeg har, købe færre stykker tøj og ting og dermed forbruge mindre. Så er der også en noget, jeg kan ønske mig til jul og fødselsdag. Og noget jeg virkelig har brug for.

Idag er de fleste af os i Danmark så heldig stillede, at vi ofte kan købe, hvad vi har brug for. Og pludselig har vi alt og har ikke noget at ønske os. Og det er da ærgeligt for den, der vil give en gave til eks. fødselsdag eller jul.

Der skal dog være plads til at købe lidt, når jeg skal rejse med min veninde. Men udover det, så vil jeg prøve at begrænse mig.

I forvejen bruger jeg muleposer, når jeg handler. Og er begyndt at tage nogle med, når jeg er ude og købe gaver.

Og vi er gode til at få spist det, der er i køleskabet. Vi smider ikke ret meget mad ud. Men vi har jo også en hund, der er god til at hjælpe med at tynde ud i resterne.

Jeg kan ikke redde hele verden. Men jeg kan gøre noget og man skal jo starte et sted.

Og hvis flere ville købe lidt mindre, så ville det batte noget mere.

God søndag derude.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s