Tid til at tænke og nyde friheden.

Nu er det onsdag. Jeg har gået hjemme i næsten tre uger siden skolen, hvor jeg er vikar i kantinen lukkede ned. Det er underligt pludseligt at have så meget fritid.

Jeg har haft mange dage, hvor jeg har følt, at jeg SKAL have lavet noget. Følt at jeg ellers spilder tiden. Men jeg må indrømme, at jeg faktisk nyder at få slappet af. Jeg har set tv, bagt kager, læst i bøger, været lidt i haven, luftet hunden, gjort rent, tjekket jobnet for ledige stillinger, fået søgt en enkelt, (der er ikke rigtig noget nu, da butikker osv. er lukket ned), osv.

Men nu er jeg begyndt at nyde det lidt. Kroppen har fået ro, (har lidt skavanker) og jeg får lavet rygøvelser hver morgen. Jeg har prøvet at lave øvelser for mine arme/skuldre med mine håndvægte på 1 kg. Men min tennisalbue kan bare ikke. Den kan ikke finde ud af, at den har fået ro. Lægen sagde ellers, at ro, det ville hjælpe. Men måske et par uger mere hjælper. Jeg håber.

I dag har jeg været i Bygholm park med hunden.

Bygholm park

Jeg har meldt mig ind i Forfatterskabet, og fået skrevet lidt i mit word program. Derudover har jeg siddet og læst og nydt stilheden.

Jeg har fået kigget lidt på uddannelsesmuligheder på nettet. Jeg håber sådan, at jeg finder frem til noget. Men det kræver mod at starte på noget nyt. Hvad interesser jeg mig for, hvad kan jeg, og hvad kan jeg lære? Er jeg overhovedet for gammel til at lære noget nyt? Kan jeg sidde på skolebænken igen? Ja, der er mange tanker, der kører gennem hovedet.

Måske jeg når at finde frem til noget, inden krisen er ovre. Jeg håber.

Nu er det frokosttid, og mon ikke at Asta gerne snart vil ud at gå igen.

Hav en dejlig dag. 🌞

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s